Mit navn er Pernille Wagner Lassen. Jeg arbejder som privatpraktiserende psykolog på Nørrebro i København, hvor jeg tilbyder samtaleterapi til unge og voksne. Jeg er uddannet fra Københavns Universitet og autoriseret Psykolog. I mit virke, som psykolog, har jeg erfaring med en bred vifte af psykologiske problemstillinger:
- Stress
- Depression
- Angst
- Sorg
- Relationelle vanskeligheder
- Eksistentielle problemstillinger
- Personlig udvikling
I min terapeutiske tilgang har jeg fundet stor inspiration indenfor den emotionsfokuserede terapi (EFT). Jeg er teoretisk og metodisk bredt orienteret og tilrettelægger terapien med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Jeg er dybt engageret i mit fag og jeg brænder for kontinuerligt, at udvikle mine terapeutiske kompetencer. Jeg oplever det som et privilegium, at jeg med min viden og nærvær kan bidrage til, at mennesker bringer deres liv ind på et meningsfyldt spor.